OK Mobil 1 Legends Car Cup blev startet i Danmark i 2009 og tæller i dag et af motorsportens største løbsfelter.
Køretøjerne ligner ved første øjekast personbiler fra tredivernes USA, men det er lidt af en sandhed med modifikationer. Det er nemlig biler, der er bygget ene og alene med det formål at køre race med dem.
Racerbilerne er bygget op over en rørramme og et sikkerhedsbur, er forsynet med en meget omdrejningsvillig motorcykelmotor samt et karrosseri, der er en 5/8-udgave af en amerikansk bilmodel.
Bilerne er udstyret med baghjulstræk, hvilket gør dem sjove at køre … og sjove at kigge på.
OK Mobil 1 Legends Car Cuppen er uden tvivl Danmarks sjoveste racerklasse – der er underholdning fra start til mål, når OK Mobil 1 Legends Car Cuppen kører race.
HVAD ER LEGEND CARS
BLIV EN DEL AF TEAMET
Vi har rigtig mange muligheder for promovering sammen med OK Mobile 1 Legends Car Cup, så tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan markedsføre din virksomhed bedst muligt og hvordan vi bedst hjælper med gode VIP oplevelser for dine kunder eller medarbejdere.
Legend Cars er specialbyggede racerbiler, som er bygget op over et rørrammechassis og monteret med et glasfiberkarrosseri, som i 5/8-del størrelse er kopier af tredivernes amerikanerbiler som Ford og Chevrolet.
Kendetegnende for OK Mobil 1 Legends Car Cuppen er, at det er en økonomisk overkommelig klasse –
bilerne er billige i både indkøb og i drift.
Bilerne er udstyret med en Yamaha YZF motor,
som yder ca. 130 hk.
Bilen vejer ca. 500 kg – 600 kg med chauffør – og har skivebremser foran og tromlebremser i bag.
De biler, som anvendes i Danmark, er forsynet med en række opdateringer.
Nogle er motoropdateringer og nogle er sikkerheds opdateringer. Motoren har forstærkede foringer, ventiler, ventilfjedre og en split i knasten, så hvis man overdrejer motoren, skulle splitten knække og mindske skaden på motoren.
Herudover er der stærkere kobling, gearindikator, omdrejningstæller, almindeligt lys, bremselys, hovedafbryder og nakkestøtte.
Udover disse ting kan der købes ekstra tilbehør.