top of page
  • Forfatters billedeLegends Car

Test- og infodag for nye kørere

TMS Racing deltager i år i sin tiende sæson i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, og den store erfaring, man gennem årene har opbygget, vil man gerne give videre. Derfor afholder teamet tirsdag den 17. oktober på Padborg Park en test- og infodag for nye kørere.

”Vi vil lade nye deltagere finde ud af, om det er Legend-klassen, de skal satse på til næste år,” fortæller Torben M. Sørensen, teamchef i TMS Racing og selv tidligere aktiv i klassen.


”Vi sørger for at give grundig information om klassen. Hvordan er økonomien? Hvordan er bilen opbygget og hvordan er teknikken? Ja, alle de ting, man bør vide, inden man beslutter sig.”


TMS Racing medbringer sine sølvgrå og blå racere, og dem kan de potentielle, nye kørere prøve på racerbanen.


”Efter en grundig instruktion i, hvordan en Legend-racer køres, får hver deltager to gange 12 minutter på banen,” fortæller Torben M. Sørensen. ”Vi har plads til i alt 20 deltagere, og vi deler dem ind i to hold, så det ene hold kører om formiddagen fra 8.00 til 12.00 og det andet om eftermiddagen fra 12.00 til 16.00.”


Deltagerprisen er 3.500 kr. inkl. moms. Nærmere informationer hos TMS Racing på 22678120 eller tms@tmspartner.dk.


Foto: Henning Smed Madsen.

Comments


bottom of page